23948sdkhjf

DASU og DINO trækker talenter i nyt samarbejde

Dansk Automobil Sports Union, DASU, præsenterer i år et nyt initiativ, der giver kartingsportens talenter mulighed for at vise deres evner bag et rat - og uden at skele til pengepungens størrelse. Det sker i den nye "DASU og DINO Talentklasse" for kørere mellem 12 og 16 år.

Før løbene trækker kørerne lod om helt ens motorer, som de lejer per løb for 3000 kroner, plus et sæt dæk samt reparation og eventuel ombytning, hvis der opstår tekniske problemer undervejs. Hertil kommer køb af et "startkit" bestående af køler, batteri med mere. Deltagerne modtager en særlig køredragt.

Motorerne er plomberet og opbevares mellem løbene af DINO. Før næste løb trækkes igen lod om de enkelte motorer.

Talentklassen afvikles over tre løb i tilslutning til Dansk Super Kart 2011. Det sker i Vojens den 2.-3. april, Roskilde den 28.-29.april og i Grindsted den 20.-21. august.

DASU og DINO offentliggør senere i januar yderligere detaljer om den nye serie. Blandt planerne kan nævnes afholdelse af "race camp" for deltagerne med deltagelse af kendte racerkørere, trænere og instruktører. Aftalen gælder foreløbig til udgangen af 2012. Sportschef for DASU, Bo Balzer Nielsen udtaler:

- Det er med stor glæde, at DASU præsenterer denne aftale med DINO. Samarbejdet passer perfekt med DASU's planer om, sammen med Team Danmark og sponsorer, at indsætte et dansk hold i ungdoms-VM fra 2011. Den nye klasse vil gøre det muligt, at vurdere de unge talenter på ens vilkår. Samtidig glæder det os meget, at det hæderkronede DINO-navn er tilbage som leverandør af topmateriel til sporten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094