23948sdkhjf

Super sportsvogn fra Nissan

Nissan har opgraderet den super hurtige GT-R med det nye efternavn Egoist. Der er ikke sparet på noget og ingen kompromisløsninger. Her er kræfter i rigelige mængder ude foran, og hver bil, som Nissan har besluttet at fremstille i Japan, bliver mere eller mindre skræddersyet efter kundens ønsker, også i kabinen med 84 justeringsmuligheder.

Nissan GT-R har i flere år været den hurtigste gadesportsvogn fra Japan. Den nye GT-R er endnu hurtigere og appellerer til en helt speciel kundekreds, som ønsker noget specielt, der ikke er pralende.

3,8 liters V6-motoren med dobbelt turbo yder 530 hk med et maksimalt drejningsmoment på 612 Newtonmeter. Tophastigheden opgives til mere end 315km/t, med 0-100 på kun godt tre sekunder. Transmissionen er sekstrins dobbeltkobling.

Nissan oplyser, at den opgraderede GT-R forbruger mindre benzin end forgængeren. Mange dele er udviklet i kulfibre, blandt andet undervognsophænget med bedre komfort, samt øget brug af magnesium og aluminium. Samtidig er vognen sænket.

Bremserne er kraftigere med bedre fading-egenskaber, og bilen vejer mindre end forgængeren. Kabinen er i det fineste læder, der kommer fra en speciel farm i tyske Bayern. Audio-systemet er nyduviklet fra Bose. Fælgene er japanske Rays, og dækkene nyudviklede fra Dunlop i Japan.

Der oplyses ingen dansk pris, ud over at den er dyrere end den "almindelige" GT-R, men i Tyskland oplyses en pris på cirka 180.000 euro, hvilket svarer til 1,34 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078