23948sdkhjf

Lys fremtid for ombytning hos FTZ

Danmarks største autogrossist, FTZ, har gode erfaringer med ombytningsdele igennem mange år.

- Der er jo kommet rigtig mange produkter til i de sidste fem år, og som noget af det nyeste har vi relanceret muligheden for reparation af eletroknik-enheder som blandt andet styrebokse. Vi har markedsført det og kan virkelig mærke en stor interesse for dette områder, udtaler vicedirektør Leif Larsen, FTZ.

- Det samme gælder for eksempel alle de elektroniske instrumenter, der er i bilerne. Det er produkter, der kan renoveres til virkeligt overkommelige priser i forhold til at købe fabriksnyt, hvilket for øvrigt også mange gange er renoverede dele. Sidst har vi haft en af vore egen Audier, der kunne får et renoveret instrument til langt under den halve pris af et fabriksnyt, fortæller Leif Larsen.

- Som noget af det nyeste hos FTZ har vi udvidet vores program af AC-kompressorer med cirka 300 varenumre, der ligger på lager i Odense, siger han og tilføjer:

- Nu kan man vel ikke kalde akkumulatorer for renoverede, men med den indsamling vi laver hos FTZ, går batterierne tilbage til Varta, der genanvender blyet, og på den måde har det en positiv miljøpåvirkning. Fremtiden for renoverede dele hos FTZ ser lys ud, hvor vi "dagligt" udvider vores program.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109