17 unge personvognsmekanikere med flotte karakterer blev fejret ved svendeprøveafslutningen på Skjern Tekniske Skole, hvor undervisere, mestre og deres familier deltog. De i alt 90 deltagere kunne glæde sig over fem 12-taller, fire 10-taller, syv 7-taller og et enkelt 4-tal. Det giver et gennemsnit på et rent 9-tal.
- Der er givet rigtig mange flotte karakterer her. Men I skal fortsætte med at give den gas og tage nye udfordringer op. Brug og byg videre på det, I har lært, sagde uddannelsesleder Ove Kviesgaard, Skjern Tekniske Skole.
- For uanset om man ligger i den ene eller den anden ende af skalaen, så er en karakter kun noget værd, hvis man bruger og udbygger det, man har lært.