23948sdkhjf

Tredobbelt VW sejr i Rallye Dakar Rally

VW Motorsport, med danske Kris Nissen som chef, triumferede endnu engang i årets Rallye Dakar med en tredobbelt sejr, samtidig med at det var tredje år i træk, at VW sejrede.

I år deltog 455 deltagere fra Buenos Aires i Argentina via Chile over bjerge og ørkener og tilbage til Buenos Aires efter en barsk rute på cirka 9500 kilometer. Heraf var 157 "personbiler".

Vinderholdet i år blev Nasser Al-Attiyah/Timo Gottschalk, Qatar og Tyskland, foran Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitx, Sydafrika og Tyskland, med den tidligere vinder Carlos Sainz/Lucas Cruz, Spanien, på den sidste podieplads. De sluttede over 1 time og 20 minutter efter vinderholdet.

Sainz fik tekniske problemer undervejs med et ødelagt forhjulsophæng. Alle de tre første i mål kørte i den nye VW Touareg Race 3. På fjerdepladsen kom Stéphane Peterhansel/Jean-Pierre Cottret, Frankrig, i BMW X3, der har vundet løbet tidligere i både bil og på motorcykel. Peterhansel var også uheldig med masser af punkteringer, men holdet vandt den eneste etapesejr, som VW teamet ikke vandt af de 13 i alt.

Al-Attiyahs sejr er den første til en arabisk kører i Rallye Dakar, der har fået en opmærksomhed ud over alle grænser. Han havde ingen problemer undervejs, men han er jo også vant til at køre i sanddyner i hjemlandet.

KTM og Kamaz suveræne

Motorcykelklassen med 186 deltagere blev vundet af Marc Coma, Spanien, foran Cyril Depres, Frankrig, begge på KTM fra Østrig, der igen slog de andre mærker. På tredjepladsen kom Helder Rodriques, PortugaI, på Yamaha. Det var tredje gang, Marc Como vandt.

I år var der dansk deltagelse med Jes Munk, Silkeborg, på Aprilia, som desværre styrtede midtvejs i løbet og endte på sygehus, hvor han fik den ene arm i gips.

Klassen med lastvogne blev igen domineret af russiske Kamaz på de fire første pladser. Vinder blev for syvende gang Vladimir Ghagin/ Sergei Savostin, Kamaz, foran Kasirov/Belyav, begge Rusland. Quad-klassen, de firehjulede motorcykler, blev vundet af Alejandro Petronelli, Argentina, Yamaha.

Rally Dakar startede i 1978 fra Lissabon til Dakar i Afrika med 430 deltagere på en rute over cirka 10.000 kilometer. Men for nogle år siden opstod der trusler om sabotage mod bilerne langs ruten, og løbet blev flyttet til Sydamerika. Med den succes Rallye Dakar har opnået, vender det nok næppe tilbage til det uroplagede Vestafrika.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079