23948sdkhjf

Frisk kapital til dansk elbil

Dansk elbilsproducent har fået ny kapitalindsprøjtning og er nu tæt på lancering af deres næste køretøj.
Den Horsensbaserede elbilproducent ECOmove er meget tæt på gennembrud med lanceringen af deres nye QBEAK elbil efter virksomheden netop har fået en kapitalindsprøjtning som muliggør fremstødet.

Det er investeringsfonden Energi Horsens, der som en del af fondens satsning på at gøre Horsens-området til "elbilernes Silicon Valley" nu skyder seks millioner kroner i den lokale virksomhed.

- Vi står overfor en meget spændende periode. Vi har vores nye QBEAK prototype lige på trapperne og den blev vist til forpremiere i Geneve i sidste uge. Den endelige offentliggørelse bliver i starten af det nye år, forklarer ECOmoves direktør Mogens Løkke. Han kan derfor endnu ikke vise billeder af bilen, som lige nu bliver finpudset, men et blik på den første QBEAK vidner om, at køretøjet i modsætning til flertallet af elbilerne på markedet kommer til at skille sig ud på landevejene, skriver evb.dk.

Salgsapparatet på plads Elbilerne fra ECOmove er således tænkt helt forfra og udviklingen af bilen har også medført en udvikling af nye komponenter til elbiler generelt.

- ECOmove har udviklet et lovende koncept for salg af elbiler og komponenter til elbiler. Det er et marked som er meget attraktivt, og hvor vi i forvejen investerer for at udvikle området omkring Horsens til at få en styrkeposition. Derfor er det en vigtig investering for os, at vi nu skyder yderligere seks millioner kroner i virksomheden og giver den det skub, den har brug for, for at kunne komme ind på markedet, fortæller adm. direktør i Energi Horsens Fonden, Mogens Vig Pedersen, i en pressemeddelelse.

Både han og ECOmove har store forventninger til den danske elbil i det kommende år.

- Det er nu realistisk for os at forvente, at vi allerede i 2012 sælger vores QBEAK bil og varianter af den som er tilpasset vores kunders behov. Derudover vil vi også skabe vækst inden for salg af komponenter til elbiler i øvrigt. Vi er i god dialog med flere potentielle kunder, og har bl.a. allerede solgt flere QBEAKs til Hedensted og Horsens Kommuner som vil bruge bilen bl.a. til hjemmeplejen, siger Mogens Løkke.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141