23948sdkhjf

STCC-kørere tilfredse med nye regler

Deltagerne i den nye svensk-danske standardvognsserie Scandinavia Touring Car Championship, STCC, er tilfredse med det nye reglement, som blev vedtaget forleden mellem de danske og svenske arrangører. Det samme er Dansk Automobil Sports Union.

- Det er en god ide at lægge sig tæt op ad en anden stor serie som British Touring Car Championship, BTCC, hvor reglementet kommer fra, og det er bestemt flotte racerbiler, som kører ud på banerne i England, mener Jan Magnussen. Han tror, at det nye reglement virkelig får flere danske team til at deltage i den fælles svensk-danske serie.

Casper Elgaard ser også det nye reglement som en stor styrke fremover. Han kender endnu ikke detaljerne, men han udtaler, at det bedste er, at man nu matcher et andet stort mesterskab, så bilerne kan bruges flere steder. Men han tror dog ikke, at STCC-kørerne har planer om at deltage i løb i England, eller omvendt. Det bliver nu muligt at købe en færdig bil i England og benytte den herhjemme, ligesom man kan sælge den igen i England.

I det kommende reglement er der lagt op til, at bilerne får 15-20 procent mere effekt med cirka 330-340 hk. Hos DASU udtaler sportschef Bo Balzer Nielsen, at det giver muligheder for, at en dansk kører kan hævde sig i internationale konkurrencer. Dermed fortsætter den positive udvikling, den danske mesterskabsserie har gennemlevet de senere år med triumfer i Euro Cuppen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078