23948sdkhjf

Autopleje med flere tilbud på paletten

Vinds Autopleje har siden starten for tre år siden været i konstant udvikling og har løbende fået nye ideer til, hvad de kunne tage med på paletten – nu også fra en afdeling i Haderslev.
Et hul i bilsædet efter gløden fra en cigaret, eller i hul i panelet efter skruen fra holderen til den gamle mobiltelefon trækker ned i bytteprisen, når den gamle bil skal sælges. Det gør en lille bule, ridser i lakken, eller at lakken i det hele taget har mistet sin fordums højglans også.

Derfor gør bilforretninger mere og mere ud af, at få indbytningsbilerne klargjort, inden de kommer i udstillingen til videresalg. En klargøring flere bilforretninger overlader til virksomheder, som klarer det hele ét sted. Det sparer både tid og penge.

Siden fætrene Mikkel Vind og Niels Vind for tre år siden startede Vinds Autopleje på en landejendom på Lunderskovvej, har de hele tiden set sig om efter, hvor der var muligheder, som kunne gøre dem mere attraktive som samarbejdspartnere. Først og fremmest for bilforhandlerne, men også for private kunder.

Ny i Haderslev

Det har givet resultater. Referencelisten over gode professionelle kunder er vokset støt, og det samme er virksomheden selv. Nu er der seks mand i arbejde, en enkelt af dem dog på deltid. Og efter at været flyttet fra landejendommen i Lunderskov til industriområdet i Vamdrup for et års tid siden, har Vinds Autopleje også for nogen tid siden åbnet en afdeling i Haderslev, hvor Nils Vind står for kontakten til kunderne. Lokalerne har tidligere været benyttet af Shiny Car og er nabo til Lillelund Auto og Bossen & Paulsen Automobiler på Kløvervej i Haderslev, og desuden tæt på TopAutoLak, som er en nær samarbejdspartner og nabo – også i Vamdrup.

- Vi fik en rigtigt god start i Haderslev, og helt frem til december var der meget travlt både i vores nye afdeling og i afdelingen i Vamdrup. Januar har været lidt sløjere, uden at vi dog har manglet arbejde, men det er helt klart vintervejrets skyld, siger Niels Vind. Han forventer derfor travlhed igen, når sneen og frostgraderne er væk.

Alt ét sted

Niels Vind er ikke i tvivl om, at det er det samlede koncept, der tiltrækker mange kunder.

- Vi kan tilbyde både bulereparation, hvor vi benytter en ekstern "bulemand", som kommer hos efter behov. Vi har samarbejde med et godt, velrenommeret malerværksted, og så har vi kosmetisk klargøring at bilerne både ind- og udvendig, så kunderne kun behøver at henvende sig ét sted, siger Niels Vind. En fastansat chauffør sørger for, at kundernes biler hentes og bringes.

Som noget nyt kan Vinds Autopleje også tilbyde reparation af huller i indtrækket efter for eksempel en cigaretglød, og af skruehuller i bilens vinylpaneler. Hvis hele bilens indtræk skal udskiftes med læderindtræk, kan det også klares på bestilling til en konkurrencedygtig pris via en samarbejdspartner i Tyskland.

Seneste tilbud på paletten er, at Vinds Autopleje netop er blevet autoriseret til at udføre Ditec lakforsegling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094