23948sdkhjf

Årets Pava Center i Danmark

Viby Pava Center er udnævnt til årets Pava center 2010.
I weekenden den 12. - 13. marts blev den årlige generalforsamling i Pavas forhandlerforening afholdt i Aalborg. Ved generalforsamlingen bliver årets Pava center udnævnt, hvilket samtlige 80 Pava center-ejere ser frem til med spænding. I år gik prisen til Viby Pava Center, hvis ejere, brødrene Henrik og Michael Henriksen, med stolthed og glæde modtog en rejsecheck på 10.000 kroner samt en guldplatte til ophæng i virksomheden.

Brødrene samt medarbejderne udtrykker stor tilfredshed og glæde med udnævnelsen og er stolte af at kunne leve op til Pavas krav og kriterier. Her kan der blandt andet nævnes overholdelse af Pavas koncept, kundepleje, markedsføring og ikke mindst strukturerede forretningsgange samt pænt og ryddeligt Pava center. Desforuden yder Viby Pava Center kvalitetsgaranti på 10.000 kroner, såfremt alle bilens inderskærme og bundplader ikke har været afmonteret ved Pava-behandlingen. En garanti som er unik i forhold til konkurrerende produkter.

For blandt andet at fejre succesen holder Viby Pava Center åbent hus søndag den 10. april, hvor der i løbet af dagen vil være forskellige aktiviteter, lidt til ganen og ikke mindst være tid til at få en snak om, hvad Viby Pava Center har at tilbyde. I denne forbindelse vil der blandt andet være rabat til de kunder, som reserverer tid til en Pava-behandling. Desuden trækkes der lod om en gratis Pava undervognsbehandling. Årets Pava center i Viby ser frem til en god dag med nuværende samt nye kunder.

Viby Pava Center, som er placeret på Fabriksvej 4, blev grundlagt af brødrene Henrik og Michael Henriksen i 2001. I 2005 blev forretningen udvidet med Pava Bilsyn. Forinden blev Århus Autolak - også ejet af brødrene - grundlagt i 2000. Firmaet har i dag en medarbejderstab på 12 ansatte fordelt på de tre afdelinger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078