23948sdkhjf

Endnu tre LAKexperter er certificerede

LAKexperten værkstederne i Slagelse, Sorø og Tåstrup kan efter en målrettet indsats kalde sig KS2000/ISO 9001 certificerede.
På LAKexperten værksteder i Danmark er der fokus på kvalitet og kædens slogan Når kvalitet er mere end farve er et godt match med netop KS2000/ISO 9001 certificeringen.

Således i Slagelse, Sorø og Tåstrup, hvor man nu er ISO 9001 certificerede.

Kvalitet og udvikling er ikke nyt for de tre værksteder.

- Vi er i øjeblikket de eneste værksteder i kæden med ISO 9001 certificeringen, men vi håber og tror, at flere af vores kolleger følger trop snarest, fortæller Jan Elvekjær, LAKexperten Tåstrup.

Den fornemme certificering, KS2000/ISO 9001, kom i hus i Tåstrup efter en målrettet arbejdsindsats hos såvel medarbejdere som ejere.

- På både kontoret og værkstedet havde vi i forvejen godt styr på tingene, men nu er der for alvor indarbejdet systemer i hverdagens mange rutiner – både på kontoret og på værkstedet fortæller Kirsten Elvekjær, Tåstrup Autolakering.

De to andre

Hos LAKexperten Slagelse har administrator Ole Olsen haft godt styr på tingene fra start og havde dermed et godt udgangspunkt for at komme skridtet videre og blive ISO certificeret.

Værkstedet i Sorø ejes af Jan Elvekjær LAKexperten Tåstrup og Bjørn Mikkelsen LAKexperten Slagelse. De to har kendt i hinanden i mange år, men de har ikke tidligere drevet forretning sammen.

- Vi kender hinanden godt og har fra tid til anden snakket om potentialet i et tæt samarbejde. Da vi fik muligheden med værkstedet i Sorø slog vi til, fortæller Jan Elvekjær.

Værkstedet i Sorø er nyåbnet, så der var ingen gamle rutiner, der skulle laves om i forbindelse med certificeringen.

LAKexperten har i forvejen et kvalitetskoncept, LAKplus, og har netop lanceret garantien Lifetime Warranty.

Koncept- og uddannelsesansvarlig Rikke Agerholm fortæller, at LAKexperten betragter ISO certificeringen som en naturlig overbygning på konceptet, og hun fornemmer klart at flere i kæden ønsker, at gå efter en ISO certificering i den kommende tid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063