23948sdkhjf

Chevrolet rekordsælger i Danmark

Der er på flere måder spark i amerikanske Chevrolet på det danske marked. De sydkoreansk producerede biler lægger godt ud i 2011 med særdeles gode salgstal. Sammenlignet med januar måned sidste år har Chevrolet opnået en stigning i antallet af solgte biler på 300 procent, og en samlet placering som Danmarks næstmest sælgende bilmærke. Den mindste bilmodel i Chevrolet-familien – Spark – indtager den absolutte førsteplads med et rekordsalg på 903 biler i januar 2011.

De rekordhøje salgstal i januar tyder på, at Chevrolet fastholder positionen som Danmarks hurtigst voksende bilmærke. Chevrolet er rykket fra en 21. plads i udgangen af 2009 til en samlet andenplads som bedst sælgende bilmærke i Danmark med 1147 biler efter Toyotas 1667 i januar.

Chevrolet i Europa deler platforme med søstermærket Opel hos General Motors omkring motortyper og karosserielementer og er i dag GMs bedst sælgende globale brand, og målt på salgstal er mærket det fjerdestørste i verden. Chevrolet står for næsten 50 procent af det samlede årlige GM-bilsalg på 3,5 millioner køretøjer i mere end 130 lande.

I år introducerer Chevrolet tre nye modeller på det danske marked: Orlando som en MPV til hele familien, mellemklassemodellen Aveo og familie- og firmabilen Cruze i en hatchbackudgave.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062