23948sdkhjf

65 år og i topform

Den danske producent af rørhaler, Tajco, vil være verdens største.
Jubilaren er i topform, når Tajco i Grindsted i morgen den 1. april runder de 65 år.

Fem år efter en afgørende vind-eller-forsvind situation er Tajco kommet ud som en vinder i den nye globale økonomi, meddeler selskabet i en pressemeddelelse.

Tajco er i dag Europas største producent af rørhaler til biler, nr. 3 i verden – og har som mål at nå frem som nr. 1 før næste jubilæum.

Det internationalt klingende navn er såmænd en sammentrækning af Tage Jensen & Co, et Esbjerg-firma grundlagt i efterkrigsåret 1946. I 1984 blev det købt af den entreprenante VVS-mester Svend Aage Lorenz, som havde tjent sine penge i byggebranchen, som nu skrantede. Derfor satsede han nu på biltilbehør og flyttede året efter sin virksomhed til Grindsted på den jyske hede.

Han satsede på rørhaler, som stadig flere bilister satte på som mere stilfuld afslutning af deres biler end de rustne udstødningsrør.

Foden inden for i Tyskland

Fra start skete salget til private kunder gennem grossister, men blot fire år efter landede han sin første ordre til BMW. Men Svend Aage Lorenz udvidede også sin forretning i bredden ved at opkøbe virksomheder med produktion af andre produkter til biler, både kugleskjulere, minilamper, nummerpladerammer, pynteskruer, polsko til batterier og startkabler.

Da næste generation tog over, skete det efter en lignende opskrift. Sønnen Frank var blikkenslager og besluttede som 28-årig arbejdsløs ingeniør at springe ud som selvstændig og producere smedejernslysestager sammen med sin et år yngre landsmandsuddannede lillebror, Kurt. Lysestagerne blev et hit og gav så mange penge, at brødrene havde kapital til at købe faderens virksomhed i 1997.

Det blev starten til en voldsom specialisering. Brødrene overtog 26 ansatte og en årsomsætning på 26 millioner kroner. Men Frank Lorenz fokuserede endnu hårdere på salget af rørhaler til især tyske, men senere andre europæiske ædelmærker og frasolgte produktionen af det øvrige autotilbehør. I 2006 beskæftigede virksomheden 170 ansatte.

Men samtidig var Tajco under hårdt prispres fra langt billigere kinesisk produktion, så i 2006 åbnede Tajco selv fabrik i Ningbo, Kina.

Global vinder i hård konkurrence

I dag beskæftiger Tajco næsten 400 ansatte, heraf 40 på hovedsædet i Grindsted med stabsfunktionerne produktudvikling, salg, logistik og kundekontakt. Målet er, at hver gang en ny medarbejder træder ind i virksomheden, skal den nye være bedre uddannet end sin forgænger.

- Vore kunder stiller større og større krav til vores faglighed, og det får effekt for vore medarbejdere, fastslår Rolf Ebbesen, Tajcos direktør siden udflytningen til Kina i 2006.

Lige før nytår sikrede Tajco sig sin hidtil største ordre, til den amerikanske bilgigant GM. Leverancen begynder næste år, og Tajco satser hårdt på også at levere til andre store mærker i USA.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078