23948sdkhjf

Værkstedskæde i ny alliance

Din Bilpartner tilbyder nu også vejhjælpspakker via Dansk Mobilitets Service.
Den voksende værkstedskæde Din Bilpartner trækker nu et nyt kort i kampen om kunderne ved at tilbyde prisgunstige vejhjælpspakker per den 1. april. Din Bilpartner har indgået et samarbejde med Dansk Mobilitets Service, der sikrer Din Bilpartners kunder service og transport direkte til det rigtige værksted, hvis uheldet skulle være ude for bilisten på farten. For under 200 kroner om året kan kunder hos Din Bilpartner købe sig service og tryghed uanset hvor og hvornår uheldet er ude.

- Vi fokuserer meget på at skabe værdi i bestræbelserne på at adressere både slutkunde, eksisterende værksteder og nye værksteder, vi gerne vil have med ombord, forklarer kædechef Lars Thomsen.

- Vi vil skabe øget kundebinding på den gode måde. Vi sælger tryghed, ikke kun reparationer og service. Vi skal og vil styrke relationerne til kunderne på alle niveauer. Kunderne skal ikke føle behov for at shoppe rundt i markedet, siger Lars Thomsen, der med det nye koncept giver værkstederne mulighed for at "plussælge" med et enkelt, men effektivt koncept.

Vejhjælpspakkerne kommer til at omfatte to typer abonnementer, hvor der specielt med det lille abonnement bliver mulighed for at tiltrække nye kunder til værkstedet.

- Vi har eksperimenteret med vejhjælpspakker til vore erhvervskunder siden september 2010. Det har virket utrolig godt og det samme har samarbejdet med den godt ekspanderende Dansk Mobilitets Service, siger Lars Thomsen og tilføjer:

- Derfor er det naturligt at udvide med et privatkundetilbud, som er blandt markedets billigste og med et højt serviceniveau. Vi forventer os rigtig meget af tiltaget.

Næsten 100 værksteder

Også hos Dansk Mobilitets Service ApS (DMS) er der glæde over det udvidede samarbejde.

- Vi har været rigtig glade for det hidtidige samarbejde med Din Bilpartner omkring erhvervsløsninger for vejhjælp og er svært tilfredse med nu sammen at have udviklet et yderst attraktivt privatkundetilbud, siger direktør Torbjørn Christensen.

- Din Bilpartner vokser støt i antal værksteder. Kæden har et stærkt koncept og bygger målrettet på deres brand og servicepakker. Det vil vi gerne være en del af. Vi kan give hinanden noget. Med knap 100 værksteder landet over er Din Bilpartner geografisk godt fordelt, hvilket tilsammen giver os en stærk logistik til fordel for vores fælles kunder, tilføjer han.

DMS, som styres fra Tjele ved Viborg, består af et netværk af vognmænd, som sammen kan assistere nødstedte danskere i hele landet på under 45 minutter. Netværket har til sammen kørt over 10.000 biler i vejhjælpsregi i løbet af det sidste år, oplyses det på firmaets hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078