23948sdkhjf

Gode argumenter for dækskifte

Så er det for alvor blevet forår, så nu skal der skiftes til sommerdæk, råder Continental.
Det er vigtigt at skifte til sommerdæk, før det bliver rigtig varmt. Bilejere, der skifter dæk nu, får slidt deres vinterdæk mindre, så de holder i længere tid. Det kan blive værdifuldt, da alle formentlig skal køre med vinterdæk til efteråret, hvis transportministerens planer om at gøre vinterdæk lovpligtige vedtages, påpeger dækimportøren Continental Dæk Danmark A/S.

- Med et dækskifte i løbet af foråret kan man spare penge, fordi vinterdækkene slides mindre og derfor holder længere. Samtidig kører bilen også mere sikkert. Sommerdæk har en kortere bremselængde end vinterdæk på både tør og våd vej, nu hvor vejret er varmere, og temperaturen kommer over ti grader, anbefaler Georg Nielsen, adm. dir. hos Conti.

Opbevaring af vinterdæk er også vigtigt. Det sker bedst hos en forhandler, der sikrer, at temperatur og luftfugtighed er optimal, råder han.

Gør man det selv, skal vinterdæk opbevares et koldt, mørkt og tørt sted, indtil bilejeren igen skal bruge dem, oplyser Conti.

- Ligesom det er vigtigt at passe på bilen, er det også vigtigt at passe på dækkene, så de kører længere. Opbevares vinterdækkene udenfor i sol og regn, bliver gummiet mørnet og kan slå revner, så dækkene lettere punkterer, og sikkerheden forværres. Derfor sparer man penge i det lange løb ved at opbevare dem for eksempel i kælderen, siger Georg Nielsen.

De fleste af Continental Dæk Danmarks forhandlere tilbyder at opbevare vinter- og sommerdæk under optimale forhold, så dækkenes styrke bevares.

Sommerdæk bremser bedst

En anden grund til at skifte til sommerdæk er, at sommerdæk bremser bedre på tør vej, påpeger Rådet for Sikker Trafik.

- Vinterdæk er et dårligt valg om sommeren, hvor de ikke står så godt fast som sommerdæk. Men bilisternes adfærd er også her en vigtig faktor, påpeger adm. direktør Anders Rosbo fra rådet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078