23948sdkhjf

En billet til autobranchen

Med et nyt pilotprojekt kan man få en kontorelev, som på forhånd har et vist kendskab til autobranchens reservedelsbestillingsprogrammer og bogføring. Tilmed kan eleven deles op i portioner.
Camilla Jensen fra Århus og Marianne Agersbæk fra Silkeborg arbejder koncentreret med at beherske de programmer, der bruges for at holde styr på reservedele, arbejdskort, tidsforbrug og indkøb af dele fra grossisterne. Tydeligvis arbejder de målrettet, og man fornemmer omgående, at det er noget, de synes om.

De to er i skolepraktik, og lokalerne, de sidder i, er de samme lokaler, som Silkeborg tekniske Skole anvender til automekaniker- og karrosserismedelærlinge, og de ligger i den lille by Sorring sydøst for Silkeborg. Denne form for undervisning af kontoreleverne, og den måde undervisningsforløbet er skruet sammen på, er helt ny. Brian Hovmand, der er skolepraktikkonsulent på Silkeborg tekniske Skole, har i samspil med Århus Købmandsskole skruet uddannelsen sammen, men det holder ikke her, for Silkeborg tekniske Skole har også et samarbejde med autogrossister som blandt andet Mekonomen, FTZ og Auto-G, hvis EDB-programmer også er en del af skoleforløbet.

- Da vi hørte, at der skulle oprettes et skolepraktikforløb for kontorelever, hvor sigtet er autobranchen, var vi ikke i tvivl, og derfor slog vi omgående til. Vi er begge to gearede til at være et sted, hvor der sker noget, og hvor der er liv, så det med et stille sted, hvor bogføringsbøgerne bliver alt for støvede, er slet ikke noget for os, siger både Camille Jensen og Marianne Agersbæk samstemmende.

Kender til autobranchen

Som tidligere selvstændig autoopretter kender skolepraktikkonsulent Brian Hovmand næsten alt for godt til det med regnskab, udskrivning af fakturaer og alt det andet, der skal laves efter den arbejdsdag eller arbejdsuge, som i forvejen er lang som selvstændig. Alt det har sidenhen været medvirkende årsag til, at han gik i gang med at stable en kontoruddannelse på benene, hvor der sigtes specifikt på autobranchen.

- Alle selvstændige kender godt problematikken med, at det med regnskab kommer bagefter det normale arbejde. Mange kender også til, at der smutter noget, andet bliver glemt, og når regningerne ikke kommer ud eller er mangelfulde, sidder man selv tilbage med den økonomiske smerte, understreger Brian Hovmand.

Del eleven over i flere dele

- Vi skal tilpasse os den tid, vi lever i og levere det, autobranchen søger. Derfor har vi lavet det sådan, at man enten kan tage en elev på fuld tid, og her er det jo værd at tage i betragtning, at der følger et tilskud med på 140.000 kroner per elev fordelt over to år. Det andet alternativ er, at flere værksteder kan gå sammen om én elev. , lyder det fra ildsjælen Brian Hovmand.

Læs mere i Motor-magasinet nr. 5, 7. februar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079