23948sdkhjf

Bilforhandler idømt bøde

Bilpavillonen ApS i Brøndby har fået en bøde på 15.000 kroner for ikke på tydelig måde at give de nødvendige oplysninger om de låne- og kredittilbud, der var mest almindeligt forekommende hos bilforhandleren.
Bilpavillonen ApS blev politianmeldt, fordi selskabet udbød kredit- og lånetilbud til brug for køb af biler, men ikke tydeligt skiltede med de lovbestemte oplysninger, herunder oplysning om renten og størrelsen af de årlige omkostninger i procent (ÅOP) for de mest almindeligt forekommende låne- og kredittilbud.

Forbrugerombudsmanden havde nedlagt påstand om en bødestraf på 50.000 kroner. Retten fastsatte dog bøden til 15.000 kroner, idet retten lagde vægt på, at selskabet, umiddelbart efter det blev gjort bekendt med overtrædelsen, opsatte ny skiltning. Endvidere blev der lagt vægt på virksomhedens relativt begrænsede størrelse og omsætning, oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i marts 2010 syv forretninger for ikke at overholde kravene til prisoplysninger, når der udbydes varer på kredit.

Af disse sager udestår endnu to sager, som er berammede til domsforhandling senere på året.

Det er blandt andet skiltningsbekendtgørelsen, der regulerer prisoplysninger med videre på låne- og kredittilbud, oplyser Andreas Weidemann, specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073