23948sdkhjf

Peugeot skrotpræmie en succes

Peugeot forhandlerne har i et stykke tid tilbudt en rabat på 15.000 kroner for den gamle bil ved køb af en ny bil. Det har flere og flere danske bilister med gamle bilvrag set en fordel i. De gamle biler fjernes fra vejene med den risiko, alle andre har mulighed for at møde.

- Vi har haft ordningen et stykke tid, efter oplæg fra importøren, og den virker. Jeg vil tro, at vi har solgt mindst 100 nye biler i år på grund af ordningen, udtaler Peugeot forhandler Michael Carlsen i Odense. Han mener, de øvrige Peugeot-forhandlere har haft samme succes efter samtaler, han har haft med kollegerne.

Ordningen gælder kun ved køb at en af ny Peugeot 107 eller 206. Hvordan prisen er nedsat, kan man kun gætte om, men avancen er sikkert fjernet, og importøren hjælper også til økonomisk.

- Det er primært noget gammel skrammel, vi får ind. Nogle af de lidt pænere biler sælges videre til mindre brugtvognsforhandlere, og resten går direkte til skrot. En af de seneste, vi har fået ind, var en VW stationcar, der var skæv i chassiset efter et uheld i førersiden. Føreren kunne ikke komme ind bag rattet gennem døren, så i et halvt år var han kravlet ind til rattet fra den modsatte side. Han var lykkelig for ordningen og kørte væk i en lille Peugeot, fortæller Michael Carlsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094