23948sdkhjf

FDM om ny trafikaftale: Nej tak til betalingsveje

FDM ser mange gode elementer i det nye trafikaftale men mener, at det er et skråplan at indføre brugerbetaling for allerede eksisterende vejforbindelser.
Flere bilister risikerer i nær fremtid at skulle betale for at køre på vejstrækninger, der i dag er gratis. Det kan blive konsekvensen af den trafikaftale, Bedre mobilitet, som et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance indgik forleden.

- Der er tale om at udvide kapaciteten på en af Nordsjællands største trafikale flaskehalse ved fjordforbindelsen i Frederikssund, og her overvejer politikerne at indføre betaling. Ikke bare på en ny broforbindelse, men også på den eksisterende. Så længe verdens højeste afgiftstryk på bilisterne fastholdes, må vi klart tage afstand fra, at man opkræver betaling for nogle vejstrækninger, siger FDM's adm. direktør, Thomas Møller Thomsen.

Samtidig glæder FDM sig over, at der er fundet penge til en række mindre vejprojekter i hele landet, og at der gøres en ekstra indsat i forhold til at skabe mere sikkerhed i trafikken.

- Der er sat penge af til en række mindre projekter og en flere forundersøgelser af vejstrækninger, der i dag skaber flaskehalse i trafikken eller irriterer bilisterne. Det er positivt. Vi noterer os også med tilfredshed, at der afsættes midler til at se på særlig farlige vejstrækninger, og at kommunerne kan ansøge om penge, hvis de gør noget særligt for at fremme trafiksikkerheden, siger Thomas Møller Thomsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125