Skat har lige nu et landsdækkende indsatsprojekt om kontrol af bilforhandleres eventuelle fusk med demobiler og leasing og har orienteret autobranchens organisationer om, hvordan kontrolindsatsen vil foregå hos bilforhandlerne.
Ved besøgene vil Skat især have fokus på bilforhandlernes dokumentation for, at bilen reelt har været brugt som demobil. Kontrollen omfatter:
moms er bilen "udtaget"
kørte kilometer, herunder hvad man har brugt bilen til ved kørslen. Der vil eventuelt blive bedt om kørebøger med angivelse af kilometer samt formålet med kørslen eller anden form for dokumentation for anvendelsen af køretøjet.
hvorvidt ansatte, der har demobilerne til deres rådighed, bliver personligt beskattet af dette gode.
Skat vil afprøve, om den fremviste dokumentation holder. Desuden vil Skat også undersøge, om der er sket overflytning af en del af avancen på udstyr, samt om en eventuel byttebil, der indgår i en bilhandel, faktureres på en speciel måde.