23948sdkhjf

Det er ikke så svært at spå om autoophug

Ifølge Kai Koustrup fra Odder-Autodele vil der ske store ændringer i ophugsbranchen i løbet af ganske få år. En af dem er, at fremtiden vil byde på færre, men større autoophug.
Selvom direktør for Odder-Autodele, Kai Koustrup, i tidens løb har fået skyld for at være alt fra åbenmundet til tosset, er der ingen, der beskylder ham for ikke at være fremtidsorienteret. Det med, at han har fået skyld for at være godt tosset, skete blandt andet i 1990, hvor han så nye muligheder i EDB. Tingene skulle være til at skelne fra hinanden, og derfor skulle der lægges billeder af tingene ind på computer. Kai Koustrup husker, at en CD brænder dengang kostede 25.000 kroner, og bare én CD kostede den nette sum at 2.500 kroner.

- Dengang sagde mine kolleger til mig, at jeg var tumpet, men det, jeg fik søsat, viste sig alligevel at være fremtiden. Desværre måtte jeg opgive, fordi datidens teknologi ikke var langt nok fremme, fortæller Kai Koustrup.

Egentlig ville han have været mekaniker, men det var ikke til at få en læreplads dengang, så i stedet kom han i lære som maskinsnedker. Allerede dengang var den branche gennemrationaliseret og effektiviseret, og det lærte ham en masse om rationalitet. Da han blev svend, måtte han som de andre arbejde på en hundrede procents akkord, og det åbnede virkelig op for, hvad det betyder for den personlige indtjening og for virksomheden. Netop den viden har han taget med sig, og den er kombineret med en vis føling med til at kunne se, hvad fremtiden vil bringe.

Stilstand lig tidlig død

Et af Kai Koustrups mottoer er: Det vi gør nu, er det godt nok i morgen?, har betydet, at virksomheden har taget nogle store retningsændringer. En af dem, var dengang man begyndte at tage dele hjem fra Japan. Fordelene var mange, for i Japan bliver biler generelt ikke ret gamle, og så er et mildt klima godt mod bilerne. En anden af de store ting fra den tid var, da han løste gåden om stelnummeret.

- Det havde længe været et ønske at søge endnu flere oplysninger ud fra bilens stelnummer, og den gåde blev løst i 1986. Det var en gevinst, men hvad det egentlig ville bringe i fremtiden, var vi ikke helt bevidste om. Men det er vi blevet, for i dag er det muligt via vores søgesystem at gå direkte videre ud til et stort antal databaser, hvor vi kan hente nøjagtige oplysninger om bilen, og hvad den er udstyret med.

Mange spørgsmål

I dag spørges der rigtig meget, når en kunde vil købe en reservedel. Kai Koustrup forklarer det med, at bilens identitet er altafgørende for at finde den rigtige del. Selv anslår han, at der i dag er 1600 forskellige biler, og det tal kun vil stige yderligere. Kun ved at have bilens stelnummer og de tilknyttede databaser, der fortæller alt om bilen, kan man finde den rigtige del.

- Man skal jo ikke have megen fantasi for at forestille sig, hvad der sker, hvis man fejlleverer alt mange gange - kunden finder en anden leverandør. Det er derfor, jeg har udbygget systemet med de eksterne databaser, og der er også tilknyttet en billedservice, hvor man med et enkelt klik kan sende et foto af den pågældende reservedel. Det sidste giver fuldstændig sikkerhed i tvivlstilfælde. Egentlig er det hele baseret på Erik Vengs nummersystem, for jeg fandt ud af, det var gennemtænkt og dermed egnet til at bygge videre på, siger Kai Koustrup.

"Dine tanker er fem år før andres"

Datidens autoophugspladser var rene rodepladser i forhold til nutidens. En af de ting, som har ligget Kai Koustrup på sinde, er miljøet, og da han nævnte det for nu efterhånden mange år siden, blev han nærmest pebet ud. Ingen syntes, det var noget at tage op. Men det afskrækkede ikke, for der blev arbejdet videre med det, og det endte med, at der blev nedsat et miljøudvalg, som arbejdede med en plan. Efter tre år og omkring hundrede møder senere, blev der forelagt en plan. Efter den daværende miljøminister havde læst den, skar han igennem og sagde, at branchen skulle certificeres efter ISO 1401.

Stadig snyd

- På trods af vi nu har en lovgivning om miljøbehandling af udtjente biler, foregår der snyd med systemet. Tag eksempelvis firmaet, som handler med jern. De må modtage biler til miljøbehandling, men den foregår oftest på papiret, inden bilen ryger i shredderen. Antallet af biler, der går direkte til jern, udgør omkring halvdelen af det antal biler, der er under ordningen, så det er mange, der er tale om. I vore egne rækker ser det heller ikke for godt alle steder, ud for der afmonteres dele inden bilen miljøbehandles, og tit står de i meget lang tid, inden de behandles.

Kai Koustrup kigger gerne i krystalkuglen, og der ser han en fremtid, hvor der ikke er nær så mange ophug som i dag. Mængden vil blandt andet falde, fordi der bliver flere og flere leasingbiler. Dem bruges der ikke brugte dele til, og når de er udtjente i leasingselskabernes øjne, bliver de eksporteret til 3. lande. Det vil gå ud over autobranchen, men i særdeleshed gå ud over ophugsbranchen. EDB er også en af de ting, der stilles større og større krav til. Og her lyder det fra Kai Koustrup, at dem, som ikke dygtiggør sig og hele tiden udvikler sig på den front, vil falde fra inden for en overskuelig fremtid.

Skrotning af biler er stort. Ifølge statistikken fra www.bilordning.dk blev der i perioden fra 1. januar 2000 og frem til juni 2010 skrottet 880.247 biler, og bare i perioden fra 1. juni 2009 og frem til juni 2010 skrottet ikke mindre end 102.989 biler.

Opsynet med ophug ligger hos kommunen, mens shreddervirksomheder kontrolleres af Statens Miljøcenter. Civilingeniør Hanne Bach Lorentzen fra Silkeborg Kommunes miljøafdeling fortæller at man typisk ringer inden man kommer på besøg, og at besøgene foretages med et interval på tre år. I Odense Kommune fortæller Miljøsagsbehandler Majbritt Vester, at i ni ud af ti tilfælde, anmeldes kontrolbesøget, i modsætning til før kommunesammenlægningen, hvor de fleste besøg var uanmeldte kontroller.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047