23948sdkhjf

Peugeot var hurtigst - Audi vandt

Det startede med 1-0 til Peugeot i den første duel mellem Audis og Peugeots Le Mans racere. Det gjaldt kvalifikationen til årets første Le Mans Serie løb på Paul Ricard banen i Sydfrankrig, og her vandt Audi R15 TDI løbet med Dindo Capello og Allan McNish bag rattet i ottes timers løbet, som var det første møde mellem de to duellanter op til årets vigtigste møde, 24 timers løbet i Le Mans medio juni.

Peugeot’en var 0,4 sekunder hurtigere i den privatanmeldte Peugeot 980, Team Oreca Matmut, med de tre kørere Panis, Lapierre og Sarrazin ved tidtagningen, men de fik problemer undervejs og sluttede på fjerdepladsen, mens Lola-Aston Martin kom ind på andenpladsen med H. Primat, S. Mucke og A. Fernandez foran Belicchi, Boullion og Smith i en Lola- Rebellion på tredjepladsen. Begge hold fem omgange efter Audien.

Tom Kristensen blev ikke klar til løbet i Sydfrankrig. Han har fortsat smerter i sin netop opererede venstre hæl, men han stod ved sidelinien og kunne nyde sejren.

- Det var suverænt kørt af mine to makkere. Allan tog føringen i starten, da Peugeot 908 teamet fik problemer med bilen. Vor nye bil var 100 procent pålidelig i alle otte timer, udtaler Tom Kristensen, der forventer at blive klar til næste møde i ALMS-serien på belgiske Spa om en måned.

Med få omgange tilbage begyndte det at regne. Audi valgte at skifte til regnvejsdæk, mens alle andre fortsatte på tørvejsdæk. Audi motorsportschef Wolfgang Ulrich kunne med tilfredshed konstatere, at det var fjerde gang, Audi vandt et løb med en ny racerbil.

- I 2000 vandt vi 12 timers løbet på Sebring med R8. I 2006 gentog vi triumfen med dieselraceren R10, og sidste år vandt med R15 igen på Sebring. Tom Kristensen har været den eneste fællesnævner for alle disse sejre. Jeg kunne godt have undt ham en mere aktiv andel i dagens sejr med R15 TDI Plus. Som trøst har jeg lovet ham at fravige mit princip om aldrig at ændre et vinderteam. Vi ser frem til at have ham tilbage i næste løb på Spa, udtalte Dr. Wolfgang Ulrich.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11