23948sdkhjf

Ønsker Hedegaard strammere CO2-krav

Connie Hedegaard, (K), der var til høring i EU-hovedkvarteret i Bruxelles forleden, i øvrigt med succes, og er citeret i flere medier i Europa efter mødet med kommisionen. Blandt andet skriver Automotive News Europe, at hun ønsker strammere krav til bilernes udstødning. EU har vedtaget, at CO2 skal reduceres med omkring 15 procent fra 2015 i nye personbiler, selv om de store billande som Frankrig, Tyskland og Italien gik imod. Connie Hedegaard citeres blandt andet for følgende:

"Det kan blive vigtigt, at revurdere om vi gik langt nok, fordi det er en teknologi, der virkelig flytter sig hurtigt. Ofte ser vi, at industrien protesterer. De siger, at det kan blive meget svært, mens kendsgerningen er, at det allerede er muligt. Vi kan ofte gøre det hurtigere end tidligere vedtaget," udtalte Connie Hedegaard, som tilføjede, at hvis EU vælger de nye kommissærer, som afgøres den 26. januar, vil hun kæmpe for at stramme kravene til udstødningen, og primært landevejstransporten.

"Vi har endnu ikke gjort, hvad EU skulle gøre i forbindelse med lastvogne. Der bliver strammet op her. Det bliver en af de første vigtige opgaver". Automotive News lader en dør stå åben ved at konkludere, at det ikke var helt klart, om hun refererede til eksisterende EU-love med krav om forbedrede brændstofværdier i varevogne og lette lastvogne med 10 procent i 2016, eller om hun ønsker at stramme yderligere op ved at tage de tunge lastvogne med.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094