23948sdkhjf

Behersket optimisme for bilsalget i 2010

Generelt mener de fleste bilchefer at spore en mindre fremgang i 2010, sammenlignet med kriseåret 2009, men den nye Opelchef Nick Reilly er ikke enig.
Selv om flere topchefer gav udtryk for lidt mere positive salgstal i løbet af 2010 i den tidligere så magtfulde Bilers By Detroit forleden, så er optimismen behersket. I USA mener de, at det nu begynder at gå frem, i hvert fald hos Ford, men hvad med Europa?

Her udtaler eksperterne sig også i USA. De mener, at Europa har en alt for stor kapacitet. På flere af de store markeder er skrotpræmierne borte. Alene i Tyskland forventer branchen et salgstal måske på en million dårligere end 2009. Den nye Opelchef, Nick Reilly, der samtidig er chef for GM’s europæiske aktiviteter, mener, at salget i Europa vil falde med mindst fem procent. Opel solgte cirka 1,2 millioner biler i 2009, og man har stillet store forventninger til den nye Astra.

"Jeg forventer, at markedet i Europa går tilbage med mellem en og 1,5 millioner enheder i år. Mange mener, at krisen er overstået, men desværre ikke nok i 2010. Vi kommer i høj grad til at betale for det øgede salg i 2009 på grund af skrotpræmier, som nu er slut ", udtaler Nick Reilly, der samtidig tilføjer, at fabrikken i Antverpen endnu hænger i en tynd tråd.

PSA fik sidste år en nedgang i salget på 2,2 procent til 3.188.999 enheder i et marked, der faldt med 3,5 procent, oplyser PSA. Chefen Jean-Marc Gales mener, at 2010 bliver et svært år, men han håber på en mindre fremgang. Mercedes-Benz gik 9,7 procent tilbage til 1.012.300 enheder. Her øjner topchefen Dieter Zetsche, en mindre fremgang i år, men primært uden for Europa. Han udtalte i øvrigt på udstillingen i Detroit, at Mercedes og Renault fortsætter deres samtaler omkring et samarbejde inden for de mindre biler. En afklaring er fastsat til sommeren 2010. BMW Gruppen havde en tilbagegang på 10,4 procent til 1.286.310 enheder. Salgschef Ian Robertson er rimelig optimistisk med hensyn til 2010, fordi BMW oplevede en fremgang i december på 10,1 procent. Audi solgte 949.700 biler, som var et minus på 5,4 procent. Audichefen Rupert Stadler udtalte i Detroit, at man runder millioner igen i år, men for VW var der ikke de store problemer. De gik frem i kriseåret med 1,1 procent og kom op på en samlet produktion på 6,29 millioner enheder, som forventes at bliver større i år med flere nye modeller.

Flere andre store bilproducenter har endnu ikke korrekte produktions- og salgstal klar for 2009. Volvo, der ejes af Ford, nåede knap 335.000 enheder i 2009. Et minus på 10,6 procent, men også her er salget steget de seneste måneder. Ford oplyser i øvrigt, at de er åbne for nye tilbud omkring salget af Volvo, ud over det kinesiske Geely har lagt på bordet, og sluttelig Fiat, der ikke er klar med tallene, men topchefen Sergio Marchionne tog bladet for munden i Detroit, da han oplyste, at Alfa Romeo ikke er til salg, som det rygtevis har været fremme. Alfa solgte 203.000 biler i år 2000, men kun 103.000 nye biler i Europa i 2009. Han udtalte videre, at han selv med de nærmeste medarbejdere, samt Chrysler som Fiat i dag ejer 20 procent af, er tæt på en beslutning om, at starte salg af Alfa Romeo i USA igen. I Kina er der ingen problemer. Alle satser alle pengene på Kina i de kommende år, hvor alle har fremgang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143