Automechanika i Frankfurt blev brugt til mere end produktnyheder for AD Danmark. Den danske grossist havde både strategiske møder med nogle af sine største leverandører og fokus på at finde nye samarbejdspartnere.
Ifølge CEO Nikolaj Jacobsen var Bosch og Castrol blandt de vigtigste møder på messen. AD Danmark har en stærk position inden for begge mærker i Norden, og derfor var dialogen med leverandørernes ledelser rettet mod den fremtidige udvikling af samarbejdet.