23948sdkhjf

SMC har sagt farvel til sælgerne

Det var dog knap så dramatisk, selv om det stod i landets aviser.
SMC Køge, SMC Amager og mange andre opsagde omkring nytår alle deres sælgere.

I mange lokalaviser og distriktsblade har denne chokerende overskrift været at læse, men overskriften er strammet, som det hedder i fagsproget.

Det dystre udsagn blev efterfulgt af oplysningen om, at alle sælgere hos SMC-Bilers forretninger på deres første arbejdsdag i det nye år gik hjem med noget, der lignede en opsigelse i den ene hånd og en ny ansættelseskontrakt i den anden.

Alle var øjeblikkelig genansat som bilrådgivere.

- Begivenheden er ikke kun en gimmick, men et led i et betydeligt kursskifte i bilbranchen, hvor den klassiske, i manges øjne utroværdige, bilsælger erstattes af konsulenten, som både rådgiver om bilkøb, vedligeholdelse, økonomi og finansiering, siger adm. direktør Lars Simper, SMC-Biler.

- Den tid er forbi, hvor det eneste parameter for at sælge en bil er prisen. Og det er heller ikke nok for sælgeren blot at vide alt om den enkelte bilmodel.

- I dag skal kompetencerne udvides, så rådgiveren kan sammensætte den helt rigtige løsning til hver enkelt kundes behov. For eksempel ser vi en hastig stigning i antallet af forespørgsler på leasing til private, og det indebærer et langt større rådgivningsbehov, da muligheden nu er at leje bilen i stedet for at ej, siger Lars Simper.

I pressen

SMC-afdelinger over det ganske land havde fået tilsendt en pressemeddelelse fra SMC, som de kunne videresende til deres lokale aviser og lokalblade.

Pressemeddelelse indledtes med den i disse krisetider chokerende overskrift "SMC-Biler Køge siger farvel til alle sælgere".

Bynavnet har så været udskiftet lokalt og eventuelt er der sat antal på de fyrede og gensatte været nævnt. Desuden har de lokale direktører lagt navn til citater i meddelelsen.

- Den faglige viden og evnen til at forstå den enkelte kundes behov er helt afgørende for, hvilken løsning rådgiveren skal anbefale kunden. Resultatet skal altid være, at kunden med tryghed kører fra butikken velvidende om, at han eller hun ikke bliver overrasket af uforudsete udgifter eller problemer, siger de lokale direktører her i blandt Lars Rasmussen, SMC-Biler Amager og Peter Jürs, SMC-Biler Køge.

I enkelte medier er den umiddelbare chokerende overskrift udskiftet med en mere indholdsrelateret af slagsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11