23948sdkhjf

Sikkerheds-systemer kryber nedad

Alle biler skal have samme sikkerhedsteknologi, selv de mindste og billigste biler. Det har ContiTech sat sig som mål og lancerer blandt andet billigere og mindre ACC-systemer.
Tyske Continental AG, med datterselskabet ContiTech, har det mål, at alle biler, selv de helt små og billige, skal indeholde samme sikkerhed som de dyrere biltyper.

- Vort mål er, at alle biler skal have den samme sikkerhedsteknologi, også biler der kun koster 10.000 euro (cirka 75.000 kroner, red.) og mindre, udtalte ContiTechchefen for chassis- og sikkerhedssystemer Dr. Ralf Cramer forleden op til biludstillingen i New Delhi.

De nye lovgivninger i Europa og USA hjælper Conti med at nå målet. Hvad angår antiskrid-systemer, bliver ESC obligatorisk på alle nye biler i EU fra 1. november 2011, og i USA fra 1. september 2011. Den nye generation ESC, som er på vej fra ContiTech, bliver en tredjedel mindre og billigere at fremstille.

Men der er mere på vej fra ContiTech, nemlig billigere og mindre ACC-systemer, Adaptive Cruise Control.

- Et 24 Gigahertz system, der automatisk nedsætter hastigheden på bilen, hvis den forankørende gør det samme, koster kun det halve af et 77 GHz system, men det mindre system kan næsten det samme, udtalte Ralf Cramer.

Forskel i GHZ

Han kom ikke ind på en eventuel pris for de nye mindre systemer. Et 77 GHZ system koster mellem 2000 og 3000 dollar til de dyrere biltyper som Mercedes-Benz S og BMW 7-serie, hvilket svarer til cirka 15.000 kroner. Den eneste forskel er, at det større 77 GHz virker op til 200 kilometer i timen, mens det mindre nye, som er på vej, kun virker op til 140-150 kilometer i timen.

- Vi fortsætter med at videreudvikle begge systemer, sagde Ralf Cramer.

TRW Automotive Inc. arbejder også med udvikling af et 24 GHZ system, og Bosch arbejder videre med et billigere 77 GHZ langtvirkende radarsystem. Delphi Corp, menes også at arbejde med et lignende ACC koncept.

ContiTech og Ralf Cramer var kort før jul sidste år i Japan, hvor han underskrev en ny kontrakt med japanske Nisshinbo Holdings Inc. De to selskaber har et joint venture samarbejde i Japan med produktionsanlæg i Japan, Kina og Sydkorea. ContiTech øgede sin aktieandel fra 51 til 60 procent i selskabet under Ralf Cramers sidste møde med Nisshinbo ledelsen. De to selskaber forventer en stigning i salget af selskabers produkter i Asien indenfor chassis- og sikkerhedsudvikling i de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078