23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

ZF UDVIDER PRODUKTIONEN i Saarbrücken for 745 millioner kroner på grund af stigende efterspørgsel på den nye 8-trins automattransmission. 150 til 200 nye medarbejdere ansættes.

VW HAR PRÆSENTERET tre nye taxi-modeller på en messe i Köln, Ford det samme med en ny C-Max og Transit, samt Toyota med den nye Verso, Avensis og Prius.

SPYKER I HOLLAND har reduceret produktionen hos Saab efter underskud.

TYSKE SHELL-STATIONER skal spare strøm og vil i stedet benytte LED lys udendørs på alle stationer.

HELLA I TYSKE Lippstadt udbetaler omkring 755 millioner kroner til de ansatte i ekstra bonus efter et godt regnskabsår 2009-2010.

SKODA PLANLÆGGER en fordobling af produktionen til 1,5 millioner enheder i 2020 på grund af stor efterspørgsel i Kina, Indien og Rusland.

VALMET AUTOMOTIVE i Finland ønsker at overtage tyske Karmanns tag-produktioner med fabrik i Osnabrück og i polske Zary. Valmet i Uusikaupunki fremstiller Porsche Boxster, Cayman, Th!nk, og Fiskers Karma plug-in hybrid.

TOYOTA AVENSIS er den mest solgte bil på Færøerne med 691 biler i årets første 10 måneder. Alle solgt fra samme forhandler, Reyni Service.

VOLVO PERSONBILER kom ud af tredje kvartal med overskud, uden at nævne hvor meget, men med 272.555 solgte biler. Den nye chef Stefan Jacoby forventer overskud i 2010.

DEN TYSKE BILINDUSTRIS førstemand, Matthias Wismann, forventer eksport af tyske biler i 2010 til 5,45 millioner enheder. Et plus på 10 procent, hvilket skyldes stigende salg i Kina og USA.

EUROPAS TREDJESTØRSTE dækproducent Pirelli investerer 14 milliarder kroner i de næste fem år i premium dækprodukter.

TOYOTA TILBAGEKALDER 1.494.000 enheder af den lille iQ, heraf 504 i Danmark. Der er muligvis fejl i servostyringen.

NISSAN FIK ET overskud i første halvår (31.marts-30.september) på 13,6 milliarder kroner. Toyota fik i samme periode et overskud på 18,9 milliarder kroner efter et underskud i samme periode sidste år på godt 3,1 milliarder kroner.

HYUNDAI-KIA HAR ØGET prognosen for 2011 med 14 procent til 6,4 millioner biler.

ITALIENSKE VESPA, der er bedst kendt for sine scootere, planlægger en lille hybridbil med plads til tre og med 200-300 ccm motor.

VW PLANLÆGGER EN lille tredørs bil, Up, som præsenteres på Frankfurt-udstillingen næste år. Bilen får en ny tre-cylindret benzin-motor og en lille diesel-motor. Den skal produceres i Bratislava i Slovakiet og være klar til salg ultimo 2011, og kun koste omkring 10.000 euro.

CHRYSLER ER I gang at opføre en fabrik i Belvedere i Illinois, USA, på godt 212.000 kvadratmeter til 3,3 milliarder kroner. Her skal der fremstilles Fiat biler af 2350 medarbejdere. Fiat har investeret godt 11 milliarder kroner, siden den nye Chrysler LLC blev grundlagt, og planlægger samtidig at udvide aktiekapitalen fra 20 til 35 procent i tre tempi.

MERCEDES HAR fremstillet to millioner A-klasse siden premieren i 1997.

TOYOTA FEJREDE forleden et flot jubilæum med 20 millioner solgte biler i Europa siden 1963. Den første bil blev solgt i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11