udvikling
Af Carsten Teiner i Genève
20 minutter. Så lang tid havde jeg fået til at tale med Dr.-Ing. Jens Wartha, chefingeniør for General Motors globale motorprogram for dieselmotorer. Mange journalister på biludstillingen i Genève ville høre om GMs nye, roste motorer og kommende miljøregler.
Udviklingscentret for GMs motorer ligger i Torino i Norditalien. 600 medarbejdere flertallet ingeniører og teknikere arbejder målrettet for at finde løsninger til endnu renere motorer, så man er klædt på til at opfylde kravene, efterhånden som EU, og forskellige stater, prøver at gøre kloden endnu grønnere.