23948sdkhjf

Kia-succes med at køre grønt

Målrettet indsats med kør-grønt-rådgivere hos samtlige danske Kia-forhandlere fik bugt med et stigende antal kunde-henvendelser.
Et stigende antal Kia-kunder, der henvendte sig, fordi de havde svært at opnå det lovede lave brændstofforbrug, i 2011 og 2012, fik den danske importør til at sætte fokus på emnet, og i 2013 lavede Kia Import Danmark et samarbejde med FDM om kør-grønt-kurser i både øst og vest, hvor samtlige 51 danske forhandlere kom på kursus for bedre at kun rådgive bilkunderne og håndtere henvendelser.

- Jeg var i 2011 og 2012 ude og køre med 23 Kia-kunder, som henvendte sig som følge af utilfredshed med for højt brændstofforbrug, mens jeg sidste år kun var ude og køre med fire, fortæller manden bag Kias kør-grønt-kuser, Lars Frydenberg, uddannelseskoordinator hos Kia Import Danmark i Fredericia. Han tøver ikke med at betegne kør-grønt-indsatsen som en succes.

Og hos landets største Kia-forhandler de sidste ti år, Car Special A/S i Ishøj, er man enig. Her blev automekaniker Mark Dreymann udpeget til at være forhandlerens kør-grønt-konsulent, som kan være både en mekaniker, sælger eller lagermedarbejder. Det handler om at være udadvendt og god til at tale med kunder.

Selv var Mark Dreymann på kursus i foråret 2013, hvor han forbedrede sit eget brændstof-forbrug med hele 48 procent mellem to ens ture. De fleste forbedrer typisk deres forbrug med 20-25 procent efter et kursus.

Kurset gav Mark Dreymann et kør-grønt-diplom, og siden har han håndteret henvendelser fra kunder, som har klaget over ikke at kunne opnå det testede brændstofforbrug i deres nye Kia.

På godt halvandet år har han håndteret cirka 15 kunder, hvor ingen er vendt tilbage med fortsat utilfredshed.

Mark Dreymann sætter en time af per henvendelse, hvor kunden møder frem med sin bil, som på værkstedet bliver tjekket og fejl og mangler, at den ikke er fyldt op med ekstra vægt samt at den har det rette lufttryk. Herpå kører han et par ture - dels med kunden bag rattet og dels med sig selv. Herunder er der tid til at give kunden en række fif i kunsten af køre brændstoføkonomisk. Her er tommelfingerreglerne blandt andet at se frem i trafikken samt bruge motorbremsen og start-stop-teknologien.

Tilfredse kunder

- Siden har vi ingen dårlige oplevelser haft her i huset, så vi kan af resultatet se, at det er det rigtige at gøre, påpeger en tilfreds eftermarkedschef, Claus Jensen.

- Vi fortsætter da også med denne indsats. Det giver tilfredse kunder. Og indtil videre har vi kunnet løse alle henvendelser via Marks indsats, tilføjer han.

- Der er tale om en gratis service over for vores egne kunder, så på den led er det i vores egen interesse, og jeg tror bestemt, at den investerede tid er givet godt ud, siger Claus Jensen.

Også Mark Dreymann er klar til at fortsætte sit virke som bilhusets kør-grønt-konsulent.

- Jeg er glad for at lave det, siger han.

Kursus for bilisterne

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan inden for information om kør-grønt - det giver bonus, ligesom vi skal være helt ærlige i vores information. Samtidig er det vigtigt at benytte de rette personer som konsulenter, siger Lars Frydenberg, som selv har gennemgået et kør-grønt-kursus.

- Jeg troede også inden, at jeg skam var en dygtig bilist, men lærte selvfølgelig også at køre længere på literen, siger Lars Frydenberg, som bebuder en opfølgning af kurserne for Kia-forhandlerne fra marts 2015 - blandt andet som følge af person-udskiftning blandt forhandlerne.

Samtidig tilbyder Kia-importøren også 1-dages kurser i kør-grønt-teknik i form af "energieffektiv kørsel helt ind under huden" via et 1-dages kursus i kør-grønt-teknik i FDM-regi for Kia-ejere til en favørpris på 750 kroner.

Mere om Kias kør-grønt-indsats på:

www.kia.com/dk/kia-service/koer-groent
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14