23948sdkhjf

Peugeot åbner seks varebilscentre

Peugeot Danmark etablerer Peugeot Professional Centre seks steder i landet.
Efter endnu et rekordår for salget af personbiler i Danmark i 2014 (næsten 189.000) med en stigning på 3,8 procent i forhold til året før, er forventningerne til 2015 fortsat høje hos den danske Peugeot-importør, som regner med at salget af personbiler i år når 185.000 personbiler og 28.500 varebiler herhjemme.

- Desuden forventer vi, at mikrobilerne er "still going strong" i 2015, ligesom der er tro på vækst i samfundet samt fortsat stigning i mellemklassen, sagde informationschef Hanne L. Sørensen, Peugeot Danmark, da bilimportøren torsdag den 8. januar holdt sit traditionelle nytårs pressemøde for de danske motorjournalister.

I Danmark steg nyindregistreringer af varebiler i 2014 med hele 18,6 procent og nåede 28.473.

Inden for personbiler nåede Peugeot sidste år en andenplads med en andel på 9,7 procent, svarende til 18.237 biler eller en fremgang på 29 procent.

- Vi er meget tilfredse, konstaterede Hanne L. Sørensen.

Inden for varebiler opnåede Peugeot til gengæld kun en 7. plads i Danmark sidste år - ambitionen er at nå en 5. plads i år. Derfor lancerer importøren nu Peugeot Professional Center koncept 2015 med seks centrale placeringer: Aalborg, Viby, Kolding, Odense NV, Slagelse og Ballerup. Hvert sted med to dedikerede varebilssælgere (seniorer) samt mere fokus på erhvervskunder, som forventer professionel service. Hertil kommer dedikeret udstillingsområde, større varelager og tydelig placering på hjemmesiden, oplyste Hanne L. Sørensen.

Færre nyheder

Nyhederne fra Peugeot omfatter i år et facelift på Peugeot 208 BlueHDi 100 hk, Peugeot 208 og 2008 med PureTech 110 HK, Peugeot 308 og 508 med BlueHDi 120 hk, Peugeot 308 GT BlueHDi 180 hk og PureTech 205 hk samt Peugeot 308 GTi 250/270 hk.

Peugeot hæfter sig ved følgende tendenser i 2014: Premium dominans i firmabilsklassen, et el-bilssalg som steg med 228 procent (1400 biler) og vækst i B2 Crossover segmentet i vækst, mens andelen af privatleasing steg fra tre procent af markedet til seks procent. Her er Peugeot markedsleder med godt 33 procent, svarende til 4243 biler, oplyste Hanne L. Sørensen.

PSA

På PSA-niveau kan koncernen glæde sig over fremgang i første halvår 2014, idet Peugeots salg totalt steg med 5,5 procent, i Europa med næsten 12 procent og i Kina og Sydøstasien med over 27 procent.

Mantraet i PSA’s strategi 2014-2018 lyder "en profitabel global bilproducent med fransk arv". Strategien implementeres via fire forretningsmæssige mål, blandt andet øget differentiering af brands og bedre priser.

Det betyder, at de tre mærker - Peugeot, Citroën og DS - fremover skal tælle færre mærker. Fra 2014 til 2022 skal antallet af modeller således skæres ned fra 45 til 26 (hele PSA), heraf Peugeot fra 25 til 13 modeller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094