Da Vanja Katić i 2018 købte en brugt Tesla Model S 85, var det ikke kun for at køre i den. Den kroatiske elektronikekspert brugte ifølge eget udsagn hele sin opsparing på bilen og begyndte at skille den ad for at analysere teknologien.
Købet blev startskuddet til firmaet EV Clinic, som nu udvider sit internationale netværk med Scandic Electro i Kolding. Det nye danske selskab er kontrolleret af Aunsbjerg Holding med elektroingeniør Kristian Skov som medejer og bliver franchisetager i det kroatisk baserede koncept.