Michelin udvider sit sortiment af sommerdæk med to nye modeller, der begge har energieffektivitet som fællesnævner – men henvender sig til forskellige typer bilister.
Det ene dæk, Michelin Primacy 5 energy, er udviklet med fokus på lav rullemodstand, komfort og levetid. Det er samtidig det første premium-sommerdæk fra producenten, der opnår AAA-klassificering, hvilket dækker over topkarakterer inden for energieffektivitet, vådgreb og støjniveau.