Det har i mange år været normen på danske værksteder, at man lejede tandrem- og kædeværktøj. Men med AD Danmarks nye produktlinje sætter grossisten en ny standard for både økonomi og fleksibilitet i hverdagen. I samarbejde med den spanske producent JBM tilbyder AD Danmark nu over 100 forskellige tandrem- og kædeværktøjssæt, der dækker et bredt udsnit af bilmærker og motorvarianter.
Øget frihed i hverdagen
Når værkstedet ejer sit eget tandrem- og kædeværktøj, slipper man for både ventetid og afhængighed af lejeordninger. Det betyder hurtigere reparationer og mere kontrol over arbejdsgangene.
“Det handler om frihed og om at kunne arbejde, når det passer værkstedet – ikke når lejeværktøjet er ledigt,” siger Nikolaj Jacobsen, der er direktør i AD Danmark.
“Med de nye, lave priser har vi fjernet en barriere, som mange mindre værksteder har haft.”
Det handler om frihed og om at kunne arbejde, når det passer værkstedet – ikke når lejeværktøjet er ledigt.
CEO Nikolaj Jacobsen
For de fleste vil investeringen være tjent hjem efter få reparationer. Samtidig minimeres risikoen for beskadigede dele og ventetid på returneringer – to faktorer, der ofte koster både tid og penge.
Et partnerskab med kvalitet i centrum
JBM er kendt for værktøj, der kombinerer høj kvalitet med konkurrencedygtige priser. Med partnerskabet får AD Danmarks kunder adgang til et professionelt sortiment, som tidligere primært har været forbeholdt større værksteder.
“Vi ser det som endnu et skridt i vores ambition om at give danske værksteder markante fordele,” siger Nikolaj Jacobsen.
“Vi vil være bedst på alt det væsentlige – pris, service og leveringssikkerhed. Det her initiativ er et godt eksempel på, hvordan vi omsætter de ord til konkret værdi for vores kunder.”
Et marked i bevægelse
AD Danmark har de seneste år oplevet kraftig vækst og tager løbende nye initiativer, der skal styrke positionen i markedet. Lanceringen af JBM-sortimentet markerer endnu et skridt i den retning – og et klart signal om, at virksomheden vil være med helt fremme, når det gælder innovation og værktøjsløsninger til fremtidens værksteder.
FAKTA: AD Danmark
- Danmarks allerstørste danskejede distributør
- Danmarks suverænt største lager
- Danmarks største vækstrater
- Altid “bedst på pris” (intelligente priser)
- Største aftager af Bosch-programmet
- Danmarks største og bedste “private label” program med 3 års garanti
- Generelt et total-dækkende produktprogram
- Danmarks førende leverandør på “events” overfor værkstederne
- Åben døgnet rundt (vi sover aldrig). Mekanikerens bedste leverance-garanti.
- Fleksibel og 100% åben overfor værkstedernes (mekanikernes) ønsker.
- Vind med os!
Kilde: AD Danmark