Medarbejderne er sendt hjem, og ledelse og bestyrelse er fratrådt. Det mobile klargøringsfirma Steamrex er erklæret konkurs af skifteretten efter forsøget på en redningsaktion er slået. Fejl. Det bekræfter kurator Teis Gullitz-Wormslev fra advokatfirmaet Kromann Reumerts.
Hovedaktionær i Steamrex er klargøringsfirmaet Byens Bilpleje, som ejer 61 procent af selskabet. Adm. direktør i Byens Bilpleje og bestyrelsesformand i Steamrex, Dennis Odgaard, oplyser til Motor-magasinet, at Byens Bilpleje taber over ni mio. kr. på konkursen.