Forsikringsselskabet Alm. Brand oplever en markant stigning i antallet af rotteskader på biler. Fra 2022 til 2024 er antallet af anmeldelser firdoblet, og de gennemsnitlige skadeomkostninger er fordoblet i samme periode.
I 2022 modtog Alm. Brand 59 anmeldelser om biler ødelagt af rotter. To år senere var tallet steget til 254, og alene i årets første ni måneder er der registreret 186 skader.