Mercedes-Benz omlægger en væsentlig del af sin europæiske bilproduktion til Ungarn som led i en større omkostningsreduktion og effektiviseringsplan, som kommer i forlængelse af sløvere end ventet elbil-efterspørgsel, USA-told og modvind på salgsfronten i Kina.
Produktionen på Mercedes’ fabriksanlæg i den ungarske by Kecskemét udvides betydeligt, og omkring 3.000 nye arbejdspladser ventes at blive skabt oven i de 4.500 medarbejdere, som allerede arbejder for koncernen i landet.