Den kinesiske teknologiproducent Xiaomi kommer til Europa i 2027 med sit elbilmærke af samme navn.
Virksomheden er klar til at udfordre Tesla og BYD på det globale bilsalg efter blot et år med kæmpesucces på bilsalgsfronten i Kina.
Det skriver Bloomberg.
Beslutningen kommer kort tid efter, at selskabet har kunnet melde om en fremgang på 31 pct. i sin omsætning i det seneste kvartal. Det sker kort tid efter selskabets lancering af sin anden bilmodel, understreger Lu Weibing, partner og præsident i Xiaomi, ifølge mediet.