23948sdkhjf

Komplette hjulsæt og stærk logistik giver vækst hos Engroshjul

Engroshjul A/S har skabt sig en solid position på det danske marked for dæk, fælge og ikke mindst komplethjul. Nu bygger virksomheden større domicil i Rødekro for at kunne øge effektiviteten og følge med efterspørgslen.

Engroshjul A/S har i over et årti leveret dæk og fælge til den danske autobranche. Og med stigende efterspørgsel på komplethjul – blandt andet til de mange nye elbiler – har virksomheden vind i sejlene.

“Vi leverer færdigmonterede og afbalancerede komplethjul direkte til forhandlere og leasingselskaber, så de bare skal skrue hjulene på bilen. Det sparer dem både tid og arbejdskraft, som mange i branchen i forvejen har svært ved at finde,” siger medejer Nicolai Schrøder Nielsen.

3D-konfigurator og døgnåben webshop

Virksomheden opererer udelukkende B2B og henvender sig primært til værksteder, forhandlere og bilhuse. Ud over det brede sortiment er det især den digitale bestillingsplatform, der gør Engroshjul til en stærk samarbejdspartner.

Med en døgnåben B2B-webshop og en avanceret 3Dkonfigurator kan kunderne både bestille hurtigt og få visualiseret, hvordan forskellige hjulløsninger vil tage sig ud på specifikke bilmodeller.

“Vores 3D-konfigurator skaber værdi for vores kunder, fordi de selv kan vise hjulene frem for deres kunder og dermed skabe et mersalg. Det handler om at gøre det nemt og effektivt – både for dem og deres kunder,” siger Nicolai Schrøder Nielsen.

Stærke partnerskaber og fokus på elbiler

Engroshjul satser samtidig på eksklusive mærker som italienske GMP Italia og har stærke forbindelser til leverandører i både Europa og Østen. Elbilernes indtog har også skabt en ny type efterspørgsel – nemlig vinterhjul i komplette sæt.

Vores 3D-konfigurator skaber værdi for vores kunder, fordi de selv kan vise hjulene frem for deres kunder og dermed skabe et mersalg. Medejer Nicolai Schrøder Nielsen

“Mange elbiler kommer hjem på store, fl otte sommerfælge, men kunderne ønsker ikke at bruge lige så mange penge på vinterhjul. Derfor har vi stort fokus på at kunne levere attraktive og komplette vintersæt til elbiler,” siger Nicolai Schrøder Nielsen.

Nyt domicil på vej

Engroshjul er i dag vokset ud af sine nuværende lokaler, og derfor er et nyt, 5.400 m² stort domicil på vej i Rødekro. Det skal øge kapaciteten, effektivisere produktionen og gøre det muligt at levere endnu hurtigere.

“Vi har været på samme adresse i 12 år, men nu har vi brug for mere plads til både lager og produktion. Med det nye byggeri får vi mulighed for at følge med den stigende efterspørgsel og sikre hurtig levering i hele landet,” fortæller Nicolai Schrøder Nielsen.

ENGROSHJUL A/S

Engroshjul A/S er en af Danmarks førende leverandører af dæk og fælge til autobranchen og opererer udelukkende B2B. Virksomheden er kendt for et bredt sortiment af komplethjul, stærk logistik og deres digitale bestillingsplatform, som gør det nemt for værksteder og forhandlere at fi nde og bestille de rette produkter hurtigt.

Se mere på www.engroshjul.dk

Kilde: Engroshjul A/S

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047