Stort forsikringsselskab: Danskerne kører for længe med trafikfarlige stenslag
Det er til fare for medtrafikanter, at mange biler kører rundt med glasskader i forruden, mener Gjensidige, der samarbejder med Dansk Bilglas og Cary Group.
Af Kim Lesanner
En undersøgelse, foretaget af YouGov for forsikringsselskabet Gjensidige, viser, at hver femte bilist har kørt rundt med en glasskade i bilen i mere end en uge, mens 13 procent har ventet over en måned med at få skaden repareret.
Det er til fare for sikkerheden på vejene, mener Skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen.