Det danske bilmarked er under opbrud med den ene bølge af konsolideringer efter den anden. Hos Volkswagen, Danmarks mest solgte bilmærke, lyder meldingen, at de for længst har gennemført de nødvendige tilpasninger og i øjeblikket kun foretager småjusteringer.
Volkswagen har således siden 2019 skåret antallet af forhandlerkontrakter ned fra 34 til 18. Det er nu ikke gået drastisk ud over antallet af udsalgssteder, som er gået fra 53 til 37. Antallet af servicepunkter er i perioden øget fra 20 til 22.