Der kører stadig færre fossilbiler på de danske veje. Og de forsvinder hurtigere end såvel brancheaktører som eksperter havde forventet.
Det betyder, at værksteder skal få sat gang i elektrificeringen. Måske endda hurtigere, end de tidligere havde forestillet sig.
Årsagen til, at bestanden af fossilbiler falder, skyldes ikke bare det voksende salg af elbiler, men hænger også sammen med, at de indbytningsbiler, der erstattes af elbiler, ikke længere sættes til salg i Danmark, men eksporteres syd for grænsen, hvor appetitten efter fossilbiler stadig er stor.