SustainLeap er navnet på et nyt konsulentfirma. Bag står erfarne profiler fra den danske autobranche, som vil rådgive virksomheder i, hvordan ESG (Environment, Social og Governance) kan blive én konkurrencemæssig fordel.
- Mange virksomheder i branchen oplever i dag, at de står over for stigende krav og forventninger fra både lovgivning og stakeholders. Især kravene til ESG-rapportering kan virke overvældende, og det kan være svært at se skoven for bare træer. Selvom det store regelsæt ikke gælder for alle i branchen, vil de fleste alligevel blive mødt med krav fra kunder og leverandører, der er omfattet af ESG-kravene, fortæller Henrik Kyst, indehaver af konsulentfirmaet AutoMatters og nu også medstifter og partner hos det nye selskab SustainLeap.