Efter otte år som populær OE-montering på en række premium-bilmodeller, og med topplaceringer i flere dæktests, afløses Continental WinterContact TS 860 S nu af et nyt og forbedret vinterdæk, der skal løfte den sportslige arv arm i arm med sikre køreegenskaber.
Det nye WinterContact 8S lanceres i dimensioner fra 19-22”. Den danske importør, Continental Dæk Danmark A/S, oplyser, at det generelt har samme stærke egenskaber som forgængeren hvad angår kørsel i sne, kilometertal og rullemodstand. Men der er flere forbedringer.