Der kommer flere og flere elbiler. Men selvom der i hele Danmark er knap 29.000 ladepunkter, så er mere end otte ud af ti af dem stadig de langsommere 11-22 KW-ladere, hvor kun 3.400 er lynladere med kapacitet på 150 KW eller mere.
Det har Shell et ønske om at lave om på.
Derfor har energiselskabet DCC Energi, der står bag driften af Shell-stationerne, på otte måneder i 2024 åbnet nye lynladere på yderligere 24 tankstationer. På nuværende tidspunkt er 62 lynladere placeret på landets Shell-tankstationer. De nye lynladere vil særligt komme til gavn for elbilister bosat i Midt- og Nordjylland.