Fleksibel garantiordning reducerer forhandlerens reklamationsrisiko
Når en forbruger køber en bil – ny eller brugt – har han automatisk 12 måneders reklamationsrisiko, som forhandleren skal stå for. Men hvis forhandleren ønsker det, kan han selv indgå en garantiordning med en tredjepart, sådan at han slipper for risikoen. Som en ekstra mulighed kan han endda vælge at tilbyde ekstra garanti til forbrugeren og på den måde både minimere sin egen risiko og tilbyde kunden mere værdi.
Nordens største udbyder af denne form for garantiprodukter hedder Fragus Group, og i den danske afdeling mener salgsleder Henrik Byrnel, at der er flere fordele ved virksomhedens produkter:
“Vi hjælper bilforhandlere og værksteder med at gøre det nemmere, smartere og mere sikkert for kunderne. Vores produkter er bygget op, så vi reducerer forhandlerens reklamationsrisiko. Den form for sikkerhed er med til at øge kundeloyaliteten ved at skabe tryghed overfor kunden, samtidig med at det skaber merindtjening her og nu for forhandleren. Og endelig kan man også sige, at vi er med til at skabe arbejde for værkstedet, hvis forhandleren har sådan et.”
Vi har vores egen IT-afdeling og udvikler selv vores software og vores produkter inhouse, og det betyder, at vi kan tilpasse produkter/løsninger på blot få uger Henrik Byrnel, salgsleder Fragus Group Danmark
Skræddersyede løsninger
Fragus Group har kun været på det danske marked i fem år, men virksomheden har masser af erfaring fra Sverige, Norge og Finland og har siden grundlæggelsen i 1999 håndteret mere end 1 mio. køretøjer.
En af styrkerne ved Fragus’ produkter er, at de er enkle og overskuelige samtidig med at de kan skræddersys til store forhandlere/samarbejdspartnere i løbet af kort tid.
“Vi har vores egen IT-afdeling og udvikler selv vores software og vores produkter inhouse, og det betyder, at vi kan tilpasse produkter/løsninger på blot få uger. Det er ret unikt herhjemme,” siger Henrik Byrnel.
Samtidig satser man hos Fragus på at være tæt på kunderne. Det danske kontor ligger i Taastrup, hvor man kan få både support og skadesbehandling, men derudover har man fire distriktsledere til at håndtere de enkelte distrikter i Danmark.
Gælder også elbiler
Produkterne fra Fragus Group henvender sig til både importører, bilforhandlere brugtbilforhandlere, leasingselskaber og finansieringsselskaber. Da der sker store ændringer i bilmarkedet i disse år, er virksomheden også med fremme i udviklingen af nye produkter til eksempelvis elbiler.
“Vi har produkter til de fleste former for køretøjer, men vi er faktisk især gode til elbiler i forhold til pris og dækning. Mange forbrugere går mere op i at tilkøbe ekstra garanti, når det gælder elbiler, så der kan vi hjælpe forhandleren med at tilbyde den garanti og tryghed,” siger Henrik Byrnel.
FRAGUS GROUP DANMARK
Fragus blev grundlagt i Sverige i 1999 og er i dag Nordens største udbyder af garantiprodukter i bilbranchen med afdelinger i Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Virksomheden har håndteret mere end 1 mio. køretøjer og fortsætter udviklingen af skræddersyede produkter til forhandlere i hele Skandinavien.
Se mere på www.fragus.dk
Kilde: Fragus Group Danmark