23948sdkhjf

Magnussen ser muligheder på Monzas langsider

Den ikoniske Monza-bane kan blive en tiltrængt succes for Haas og Kevin Magnussen, mener danskeren

Det er en af Formel 1-sportens mest ikoniske baner, som lægger asfalt til weekendens grandprix. Få baner rimer mere på Formel 1 end Monza i Italien.

For Haas-danskeren Kevin Magnussen er det ikke blot den helt særlige stemning på Monza, han ser frem til. Banens udformning gør også, at han har grund til at tro på et godt resultat.

- Stemningen med tifosierne, ultrapassionerede fans, er unik, så det glæder jeg mig til, ligesom jeg også glæder mig til den unikke type løb på Monza med de lange langsider.

- Forhåbentlig kan vi være konkurrencedygtige. Vores bil har været hurtig på langsiderne, siger Magnussen i en pressemeddelelse fra Haas.

Et kig på præstationerne i sæsonen indikerer da også, at Monza kan være en af de baner, hvor Magnussen kan tillade sig at drømme om VM-point.

To gange i sæsonens første 15 løb er det lykkedes danskeren at slutte i top-10 og dermed tage point. Det skete i Australien og Østrig, som er to af de andre baner med færrest sving og flere langsider.

Nu gælder det Monza i den kommende weekend. Selv om der er foretaget en del ændringer på banen, især omkring curberne ifølge Magnussen, bliver det klassisk ræs, som man kender det fra banen.

- Banen er unik, fordi der er nogle højhastighedssving, hvor der er begrænset downforce. Så bilen danser lidt mere end normalt, og det føles altid anderledes at køre på Monza, lyder det fra Kevin Magnussen.

Hans teamkammerat Nico Hülkenberg har hentet 22 point i sæsonen, mens det for Magnussen kun er blevet til fem point.

Den 31-årige dansker stopper hos Haas efter denne sæson. Det samme gør Hülkenberg, som dog har Formel 1-fremtiden på plads. Han skifter til Sauber, som fra 2026 overtages af Audi.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083