Den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, vil overveje at sætte en stopper for et skattefradrag på køb af elektriske biler på 7500 dollar, svarende til omkring 50.500 danske kroner.
Det siger han mandag til nyhedsbureauet Reuters.
- Skattefradrag og skatteincitamenter er generelt ikke en særligt god ting, siger Trump under et interview med Reuters efter et vælgermøde i byen York i den amerikanske delstat Pennsylvania.