Både værksteder og ejere af elbiler ved i dag, at bremser på elbiler lever et udsat liv. Det skyldes, at EV’er meget ofte bremser via regenerativ bremsning i elmotoren, hvilket forlænger bilens rækkevidde – men det går ud over bilens friktionsbremser at blive brugt mindre.
Den kendte italienske bremseproducent, Brembo, har nu lanceret en løsning med specielle bremser rettet mod elbiler. Beyond EV-sættet er en kollektion af bremseskiver med en speciel beskyttende belægning og bremseklodser, der komplementerer det eksisterende produktsortiment.