23948sdkhjf

LEDER: Fisker-biler kan koste omdømmet

Det kan give nogle seriøse ridser i forhandlerens og i branchens omdømme, hvis der opstår store problemer med de mange solgte biler efter en konkurs.

Mens den endelige konkurs ser ud til at nærme sig for bilproducenten Fisker, med danske Henrik Fisker i spidsen, så bliver modellen Fisker Ocean stadig solgt hos en række danske bilforhandlere. De står nu overfor et nyt problem, fordi flere forsikringsselskaber ikke længere ønsker at tegne nye forsikringer på Fisker-biler. Forsikringsselskaberne mener, at risikoen, for at man i fremtiden ikke kan få reservedele, er for stor.

Lindholm Biler er en af de forhandlere, der stadig sælger Fisker Ocean. Forhandleren har flere gange overfor Motor-magasinet forsikret om, at kunderne ikke ville blive ladt i stikken - og at man som forhandler giver en garanti på tre år på bilen. Det kan gå hen at blive dyrt at udstede sådan en garanti. Men det er forhandlerens eget valg. Og det er en beslutning, der er taget med åbne øjne.

Men det kan give nogle seriøse ridser i forhandlerens og i branchens omdømme, hvis der opstår store problemer med de mange solgte biler efter en konkurs. Også selv om problemerne først opstår efter garantien er udløbet. For er kunderne helt med på, at de risikerer at stå med en bil, der ikke længere kan køre, fordi bilens software ikke længere bliver opdateret? Eller at de måske slet ikke kan få den repareret efter en skade?

Det kan godt være, at østrigske Magna Steyr, der har produceret Fisker's biler, fortsat kan se en forretning i at producere reservedele. Det kan da også godt være, at det kæmpe store amerikanske leasing-firma American Lease, der netop har købt 3.300 Fisker Ocean til spotpris, vil sørge for at holde softwaren i bilerne opdateret. Men der er stor risiko for, at de ikke vil. For det kræver, at de vil påtage sig et stort ansvar, som især i USA kan blive dyrt.

Derfor kan det ikke nytte noget, hvis man som forhandler lover kunderne, at det hele nok skal løse sig.

Det kan give nogle seriøse ridser i forhandlerens og i branchens omdømme, hvis der opstår store problemer med de mange solgte biler efter en konkurs
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121