23948sdkhjf

Dansk ladeoperatør lander aftale med Audi

Det danske ladeselskab Spirii har sikret sig endnu en tysk samarbejdspartner

Den danske platformsvirksomhed og ladeoperatør Spirii har indgået samarbejde med den tyske bilkoncern Audi med henblik på at forbedre ladeoplevelsen på Audis lynladestationer.

Det oplyser Spirii i en pressemeddelelse.

Med samarbejdet får Audi blandt andet adgang til Plug&Charge via Spiriis platform, hvilket indebærer, at elbiler bliver opladt automatisk, når ladekablet tilsluttes ladestanderen. Plug&Charge-teknologien kræver en særlig software, som er indbygget i Audis elbiler, samt flere andre elbilmodeller på markedet, oplyser Spirii.

Og for medstifter og adm direktør Tore Harritshøj er det et samarbejde, han glæder sig til at tage hul på.

- Hos Spirii er vi meget begejstrede for at samarbejde med en så fremsynet virksomhed som Audi, der er fuldt rustet til at tage de nyeste opladningsteknologier som Plug&Charge og variable priser i brug. Jeg er overbevist om, at vi sammen kan forbedre ladeoplevelsen for Audis elbilister markant og sætte helt nye standarder for elbilismen generelt, udtaler han.

Ladestationer åbne for alle

Samarbejdet involverer i første omgang Audis tyske lynladestationer, der er placeret i en række af de største tyske byer, hvor strømforsyningen ofte er begrænset. Ladestationerne er derfor baseret på soldrevne genbrugsbatterier, der lagrer energi om natten, så ladestationerne er rustet til den store efterspørgsel i dagtimerne. 

Samarbejdet med Spirii giver desuden Audi mulighed for at tilbyde reducerede ladepriser i tidsrum hvor efterspørgslen er lav, så flere elbilister motiveres til at lade uden for de spidsbelastede perioder, lyder det i pressemeddelelsen.

Og også Ralph Hollmig, Senior Director Premium Charging hos Audi AG, glæder sig over den nyindgåede aftale.

- Hos Audi har vi forpligtet os til at levere elbiler i premiumklassen, og derfor bestræber vi os også på at levere premium ladeoplevelser. Det kræver en back-end-løsning fra øverste hylde, og det har vi fundet hos Spirii, som leverer fremsynede løsninger, der hæver barren for hele elbilsbranchen, siger han.

Audis ladestationer er offentligt tilgængelige lynladere, som er åbne for alle elbilister, uanset bilmærker. Ladestationerne vil være synlige i myAudi-appen, hvor der er særlige reservationsmuligheder for Audi-bilister, i Spiriisopladningsapp, Spirii Go, i navigationssystemerne i alle VW-koncernens biler og i de fleste opladningsapps og navigationskort på markedet.

Audis ladestationer er desuden en del af partnernetværket hos Elli, en udbyder af e- mobilitetstjenester inden for VW-koncernen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08